HALSNÆS
Denne webside er sponseret af P. V. kontor og regnskabsservice

Forside  Kontakt  Hvem er vi  Logbog  Sponsor  Links   Foto

 HVEM ER VI
 
Natteravnene er en forening af frivillige, ansvarlige voksne mennesker, der kan og vil fremstå som gode ”rollemodeller” for lokalområdets børn og unge.
  • Alle over 20 år kan deltage - uanset køn, uddannelse, religion, politik eller etnisk baggrund. I flere
    lokalområder er der samarbejde med ældreforeningerne og de etniske klubber.

  • Formålet er at øge den lokale tryghed, især blandt børn og unge, og indirekte forebygge hærværk, vold,
    misbrug og anden småkriminalitet, ved at være synlige og færdes i det offentlige rum på tider og steder,
    hvor de unge har glæde af det. Det er vigtigt for os at understrege at Natteravnene
    ikke er et vagtværn.

 Hvad gør Natteravnene:

  • Natteravnene er helt almindelige voksne, som er synlige i gadebilledet, hvor der er behov for det. I nogle
    områder er det fredag og lørdag nat, i andre er det på almindelige hverdagsaftner og særlige festdage,
    hvor de unge er i byen.

  • Natteravnene er synlige, de observerer og hjælper. Natteravnene skal ikke lægge en dæmper på de
    unge, opdrage eller blande sig fysisk i uroligheder.

  • Natteravnene lytter, hjælper og vejleder, når børn og unge tager initiativ til det. Natteravnene vejleder
    kun inden for rammerne af almindelig sund fornuft. Alvorlige problemer henvises til forældrene,
    professionelle eller anonym rådgivning.

  • Natteravnene hjælper til med at sende forulykkede børn og unge hjem, på skadestue eller lignende.
    Normalt ved at tilkalde taxa, Falck, politi, venner eller forældre. De følger aldrig nogen hjem alene, og
    låner ikke penge ud.

  • Natteravnene går altid i hold på tre. Helst med både kvinder og mænd på holdet. Natteravnene er altid
    klædt i deres karakteristiske gule jakker.

  • Natteravnene færdes altid ”udendørs”. De går ikke ind på klubber, kroer, værtshuse, diskoteker, halballer
    osv.

 Effekt:

  • Tryghed og livsglæde er generelt øget i de områder, hvor der er Natteravne. Og man har kunne registrere
    fald i hærværk på op mod 50% samt fald i vold og anden kriminalitet.

 

Denne Webside blev sidst opdateret d.22-01-2011   af rvpWebDesign © 2004 - 2011